Projektingeniør til Industriel Køl
Projektingeniør til Industriel Køl
Har du stærke faglige kompetencer inden for industriel køl og varmepumper?
Og brænder du for at arbejde med nogle af de største og mest komplekse tværfaglige projekter, hvor køl og varmepumper er hjertet - og hvor du sammen med teamet, rådgivere og kunder driver en spændende og udfordrende hverdag?
Baggrund
Bravida søger en dygtig Salgs-/Projektingeniør til Industriel Køl til vores faglokationer i Aarhus, Brøndby eller Vojens.
Vi arbejder med tværfaglige projekter, hvor industriel køl, varmepumper og energieffektive løsninger spiller en central rolle for vores kunder – herunder datacentre, pharma- og fødevareproducenter, fjernvarmeselskaber m.fl. Sammen med det øvrige team får du ansvar for design- og engineering opgaver og bliver en nøgleperson i forhold til at sikre, at det færdige produkt fungerer optimalt - både teknisk, kvalitetsmæssigt og driftsmæssigt.
Stillingen er relevant for både kandidater med et projektingeniør-mindset og kandidater med et salgsrettet ingeniørmindset, da vi har et stærkt team, der støtter og supplerer dine kompetencer og hjælper dig med at udvikle dig derfra. I rollen er det afgørende, at du trives i et miljø, hvor samarbejde på tværs af Bravidas øvrige fag er en væsentlig succesfaktor. Du vil få en bred berøringsflade og opbygge et stærkt netværk - både internt og i branchen.
Dine arbejdsopgaver vil inkludere
- Ansvar for design- og engineering inden for industriel køl og varmepumper, herunder tilhørende hydrauliske systemer
- Udarbejdelse af tekniske løsninger og koncepter til både nye og eksisterende kunder og markedssegmenter
- Samarbejde på tværs af fagområder i større tværfaglige projekter
- Kvalitetssikring, dokumentation og teknisk godkendelse af løsninger inden aflevering
- Dialog med kunder, leverandører og interne specialister for at sikre optimale løsninger
Hvem er du?
Du er teknisk nysgerrig, fagligt stærk og trives i en rolle, hvor komplekse projekter kræver overblik og tæt koordinering med kollegaer, rådgivere og kunder. Du er god til samarbejde og værdsætter en afdeling med stærk teamspirit, høj faglighed og masser af godt humør.
Vi forestiller os, at du har/er:
- Erfaring fra industriel køl, varmepumper, køleteknik eller lignende
- Stærk teknisk forståelse og lyst til at arbejde i design-/engineeringfasen
- Enten projektingeniør- eller salgsingeniørprofil
- God til at skabe relationer og samarbejde på tværs af fag og afdelinger
- Struktureret og i stand til at styre egne opgaver sikkert i mål
- Baggrund fra drift, rådgiver eller lignende rolle er også relevant
Vi tilbyder
Hos Bravida bliver du en del af en afdeling, der vægter samarbejde, faglighed og udvikling højt. Du vil opleve en stærk sammenhængskraft, et dygtigt team og en kultur, hvor sparring og videndeling er en naturlig del af hverdagen.
Vi tilbyder både personlig og faglig udvikling gennem vores interne uddannelsesprogrammer og lederforløb. Vi arbejder som ét Bravida på tværs af fag og regioner, og du får et stærkt professionelt netværk, der altid står klar med sparring. Din trivsel og sikkerhed er vigtig for os, og vi værner om et godt arbejdsmiljø, fællesskab og en kultur præget af engagement og ansvarlighed.
Du får blandt andet:
- En rolle med ansvar i komplekse og spændende tværfaglige projekter
- Et stærkt team og en kultur, hvor vi løfter i flok
- Attraktiv lønpakke og gode ansættelsesvilkår
- Mulighed for både faglig og personlig udvikling
- Frihed under ansvar og fleksibilitet i hverdagen
- Mulighed for arbejdssted i Århus, Brøndby eller Vojens
Lyder det som noget for dig?
Vi glæder os til at høre fra dig!
Send dit CV og din ansøgning allerede i dag - vi indkalder til samtaler løbende.
Har du spørgsmål til stillingen, afdelingen eller arbejdsopgaver, er du velkommen til at kontakte:
Jan Lund på E-mail: Jan.lund@bravida.dk eller Telefon: 40 74 83 75