Projektleder El-Anlæg Øst
Vil du være med til at skabe solide tekniske løsninger, der gør bygninger til meget mere end bare en skal? Trives du med ansvar, tempo og komplekse el‑projekter? Har du erfaring med projektledelse og lyst til at blive en del af et stærkt fagligt miljø i en stor organisation? Så er denne stilling skabt til dig.
Bravida søger en fagligt stærk og erfaren projektleder til vores afdeling for El Anlæg Øst. Du får ansvaret for en af vores større entrepriser og bliver en del af et dygtigt projektteam, hvor du allerede fra første dag får mulighed for at præge opgaven. Din daglige gang vil primært være på projekter i København og omegn, hvor du arbejder tæt sammen med både interne og eksterne samarbejdspartnere.
Du bliver en del af et godt, sammenkørt team, der står klar med sparring, og hvor faglighed, samarbejde og kvalitet er i centrum. Vi arbejder som ét Bravida - på tværs af fag, regioner og kompetencer - og du får hele organisationens viden og ressourcer i ryggen.
Dine arbejdsopgaver vil inkludere:
- Personaleledelse og styring af egne medarbejdere
- Ansvar for projektøkonomien og økonomisk opfølgning
- Design og projektudvikling af el‑anlæg
- Projektoptimering i samarbejde med kunden
- Tilsyn med arbejdet på byggepladserne
- Strukturering og planlægning af arbejdet
- Indkøb af underentreprenører og materialer
- Koordinering af arbejdsopgaver på tværs af fag
- Sikring af arbejdsmiljø og løbende tilsyn
Hvem er du?
Du har en solid teknisk baggrund og flere års erfaring med projektledelse inden for el‑branchen. Du er robust, omstillingsparat og trives i en travl hverdag, hvor du både skal lede, prioritere og sikre kvalitet i leverancerne. Du kommunikerer klart og skaber gode relationer til både kollegaer, kunder og samarbejdspartnere.
Vi forestiller os, at du har/er:
- Minimum 3 års erfaring med projektledelse
- Uddannet el‑ingeniør, elinstallatør eller tilsvarende
- Indgående kendskab til AB18
- Et stærkt købmandsgen og god økonomisk forståelse
- God til at kommunikere både skriftligt og mundtligt
- En kollega, der bidrager aktivt til trivsel, samarbejde og produktivitet
- En leder, der tager ansvar og formår at engagere folk omkring sig
Vi tilbyder
Hos Bravida bliver du en del af Nordens førende leverandør af tekniske installations‑ og serviceydelser. Som projektleder hos os får du adgang til et stærkt fagligt miljø, hvor du kan udvikle dig både personligt og professionelt. Vi er en stor organisation med solide processer, dyb teknisk viden og specialiserede støttefunktioner, der giver dig de bedste forudsætninger for at lykkes i rollen.
Du får stort råderum, frihed under ansvar og indflydelse på dine egne projekter. Vi arbejder med en bred portefølje af større og teknisk spændende projekter i København og omegn, hvilket giver dig mulighed for at bringe din faglighed i spil og udvikle dig i takt med opgavernes kompleksitet.
Vi har fokus på bæredygtige arbejdsvilkår, ordentlige arbejdstider og et arbejdsmiljø, hvor samarbejde, sparring og kvalitet er en naturlig del af hverdagen.
Du får blandt andet:
- Et stærkt fagligt miljø med adgang til specialister og støttefunktioner
- Gode muligheder for både personlig og professionel udvikling
- En bred portefølje af større og teknisk spændende projekter
- Frihed under ansvar og stor indflydelse på dine projekter
- En organisation med klare processer og stærke ressourcer i ryggen
- Fokus på trivsel, ordentlige arbejdstider og hensigtsmæssige arbejdsvilkår
- En flad organisation med korte beslutningsveje
- Attraktive personaleforhold
Interesseret?
Tøv ikke med at sende CV og ansøgning allerede idag, da vi holder samtaler løbende.
Har du spørgsmål er du velkommen til at kontakte afdelingschef Jesper Feltendahl Pedersen på jesper.f.pedersen@bravida.dk for at høre mere om jobbet.