Projektleder til minientrepriser
Er du en erfaren projektleder med økonomisk overblik og lyst til at drive mindre entrepriser fra start til slut? Trives du i en rolle, hvor du både er tæt på kunderne, på pladsen og på dit team?
Bravida service/minientreprise, i Region Øst søger en dygtig og engageret projektleder om skal varetage minientrepriser. Du bliver en del af en afdeling, hvor vi kommer hinanden ved. Vi ser sparring og samarbejde som en vigtig del af hverdagen og som et succeskriterie for at vokse sammen. Som projektleder refererer du til Jan Borre, og du vil have din daglige gang på kontoret i Brøndby samt hos diverse kunder i Københavnsområdet.
Dine arbejdsopgaver vil inkludere:
- Økonomisk styring og opfølgning på egne projekter
- Koordinering på pladsen hos kunden
- Facilitering af samarbejde med leverandører og kunder
- Opbygning og vedligeholdelse af stærke kunderelationer
- Kvalitetssikring samt sikring af drift og vedligehold i projekterne
- Planlægning, tidsstyring og opfølgning på fremdrift
- Generel ledelse på pladserne
- Tværfagligt samarbejde med kolleger, underentreprenører og øvrige ledere
Hvem er du?
Du er fagligt stærk, struktureret og trives i en rolle, hvor du både arbejder selvstændigt og som en aktiv del af Bravida-Teamet. Du har et naturligt overblik, er god til at kommunikere og formår at skabe tillid hos både kunder og kolleger.
Vi forestiller os, at du har/er:
- Uddannet VVS’er - gerne med installatørbaggrund
- Erfaring som projektleder, gerne fra små eller mellemstore entrepriser
- Stærkt økonomisk overblik og forståelse
- Evnen til at holde helhedsoverblik i komplekse forløb
- Samarbejdsstærk og god til at skabe relationer
- Proaktiv, positiv og ansvarsbevidst
- Udadvendt, imødekommende og ser muligheder frem for begrænsninger
Vi tilbyder
Hos Bravida bliver du en del af Nordens førende leverandør af tekniske installations‑ og serviceydelser. Du får stort råderum, frihed under ansvar og mulighed for at præge dine egne projekter. Vi arbejder som ét Bravida på tværs af fag og regioner, og du får et stærkt professionelt netværk, der altid står klar med sparring. Afdelingen prioriterer trivsel, faglighed og personlig udvikling meget højt.
Du får blandt andet:
- En stilling med stor indflydelse på egne projekter
- Et stærkt fagligt team på 10 kolleger, der bruger hinanden aktivt som sparringspartnere
- Fokus på personlig og faglig udvikling
- En social og inkluderende kultur, hvor vi vægter fællesskab højt
- Gode ansættelsesvilkår, pension og sundhedsordning
- En afdeling, der investerer i både mennesker og kvalitet
Lyder det som noget for dig?
Vi glæder os til at høre fra dig! Tøv ikke med at sende din ansøgning og dit CV - gerne i dag, da vi holder samtaler løbende.
Har du nogle spørgsmål til stillingen, er du velkommen til at kontakte Afdelingschef, Jan Borre på E-mail: jan.borre@bravida.dk eller telefon: 2525 2133