Projektleder til VVS‑entrepriser hos Bravida
Brænder du for at drive VVS‑projekter sikkert i mål og skabe gode resultater sammen med kunder, kolleger og samarbejdspartnere? Har du lyst til en rolle, hvor du både får ansvar og mulighed for at udvikle dig som projektleder?
I Bravidas entrepriseafdeling i Københavnsområdet søger vi en Projektleder, der kan tage styring på VVS‑projekter. Du bliver en del af en fagligt stærk enhed, hvor kvalitet, samarbejde og ordentlighed er fundamentet for vores måde at arbejde på.
Dine primære opgaver
- Planlægning og styring af projektforløb fra start til aflevering
- Opfølgning på økonomi, fremdrift og kvalitet
- Dialog og koordinering med kunder, rådgivere og interne faggrupper
- Daglig håndtering af entrepriser, hvor Bravida udfører de tekniske installationer
- Understøtte et godt og tværfagligt samarbejde på tværs af organisationen
- Bidrage til en afdeling hvor vi spiller hinanden gode og fremstår som ét Bravida
Din profil
Som person trives du med ansvar og synes, det er motiverende at have mange berøringsflader. Du arbejder struktureret og formår at holde overblikket – også når hverdagen er travl.
Vi ser gerne, at du:
• Har erfaring med projektledelse inden for VVS eller tekniske installationer
• Er god til at skabe relationer og sikre et positivt samarbejde på tværs
• Har forståelse for projektøkonomi og kan arbejde målrettet efter budgetter
• Kommunikerer tydeligt og tager initiativ i opgaveløsningen
• Trives i en rolle, hvor du får indflydelse og er tæt på både drift og kunder
• Har erfaring med sprinklerprojekter og/eller industri/pharma‑projekter – dette er en klar fordel, men ikke et krav
Det tilbyder vi dig
Hos Bravida bliver du en del af en solid og veletableret virksomhed i vækst. Vi tilbyder ordnede forhold, dygtige kolleger og et miljø, hvor du kan udvikle dig både fagligt og personligt. Vi arbejder sammen som ét Bravida, og vi sætter sikkerhed, trivsel og kvalitet højt.
Du får blandt andet:
• En rolle med både ansvar og mulighed for at præge dine projekter
• Fagligt stærke kolleger, der gerne deler viden
• Gode arbejdsforhold og en hverdag i en virksomhed med klare værdier
• Frokostordning og en arbejdsplads tæt på offentlig transport og motorvejsnet
Vil du med på holdet?
Send din ansøgning og CV – vi holder samtaler løbende, så tøv ikke med at søge.
Har du spørgsmål til stillingen er du velkommen til at kontakte Kasper Nordal Hansen på e-mail Kasper.N.Hansen@bravida.dk