Om tjenesten

Ansøg senest: 15.03.2026

Hvor: Brøndby

Ansøg nu!

Projektledere til Fire and Security

Er du projektleder med teknisk baggrund og erfaring inden for brand eller sikring? Brænder du for at drive projekter, lede dygtige teknikere og sikre høj kvalitet og sikkerhed? Så er dette måske noget for dig!

I Bravida oplever vi stor aktivitet, og vi søger derfor en dygtig, faglig stærk og erfaren projektledere til vores Fire & Security-afdeling i Brøndby. 

Uanset om du har speciale i brandtekniske løsninger (ABA) eller sikringssystemer (AIA, ADK, TVO), har vi spændende muligheder for dig. Du får et spændende, ansvarsfuldt og alsidigt job, der dagligt vil kræve at du bringer din ekspertise og erfaring i spil. I dit arbejde vil du berøre alle aspekter inden for projektledelse, såsom: produktionsplanlægning, økonomi, kvalitetssikring og dokumentation m.v.

Du bliver en del af et stærkt fagligt miljø, hvor vi arbejder med komplekse og samfundsvigtige projekter. Vi har fokus på kvalitet, sikkerhed og samarbejde – og vi leder efter dig, der vil være med til at drive projekter og udvikle både kunder og kolleger.

Dine primære ansvarsområder bliver

  • Projektstyring og ledelse af tekniske projekter inden for brand og/eller sikring
  • Detailprojektering, tidsplaner og koordinering
  • Økonomistyring, ressourcer og kontraktforståelse
  • Kvalitetssikring og dokumentation (D&V)
  • Ledelse af teknikere og samarbejde med interne og eksterne parter
  • Kundepleje og mersalg

Din profil

  • Min. 3-5 års erfaring med projektledelse inden for brand (ABA) og/eller sikring (AIA, ADK, TVO)
  • Kendskab til branchen, samt produkter og leverandører på det danske marked
  • God økonomisk forståelse og evne til at styre budgetter og kontrakter
  • Ansvarlig, struktureret og god til at skabe overblik
  • Gode kommunikationsevner og kundeorienteret tilgang
  • Motiveret af udvikling og samarbejde
  • Samarbejde er vigtigt for dig og du bidrager til en positiv stemning på arbejdspladsen

Vi tilbyder

Et alsidigt og interessant job hos en af Nordens bedst etableret leverandør af tekniske installations- og serviceydelser. Der er gode udviklingsmuligheder i jobbet og du vil løbende få opdateret din tekniske viden inden for brand- og sikringsområdet. Du får frihed under ansvar samt en bred kontaktflade med dygtige kolleger og kunder fra hele landet. Vi har gode og stabile arbejds- og ansættelsesforhold, herunder pensionsordning og helbredssikring.

Har du spørgsmål til stillingen?

Vil du vide mere, så kontakt afdelingsleder Jesper Andreasen på tlf. 2525 1870 eller mail: jesper.e.andreasen@bravida.dk

Bravida opfordrer alle kvalificerede ansøgere til at søge. En god bygning gør forskellen. Det er grundtanken bag Bravida. Vi er Nordens førende leverandør af tekniske totalløsninger inden for service og installation, og vi hjælper vores kunder med at skabe velfungerende og mere bæredygtige bygninger. Det er Bravidas langsigtede mål at være klimaneutral i hele værdikæden i 2045. Vi er 13.000 medarbejdere, heraf 3.000 i Danmark, i over 180 byer i Danmark, Sverige, Norge og Finland. Bravidas aktie er noteret på Nasdaq Stockholm. www.bravida.dk
Ansøg nu!