Om tjenesten

Ansøg senest: 18.04.2026

Hvor: Brabrand

Ansøg nu!

Receptionist

Trives du med en alsidig hverdag, hvor du både er den, der tager imod, får tingene til at glide og sikrer, at praktiske og administrative opgaver bliver løst ordentligt? Så er du måske vores nye kollega.

Vi søger en serviceminded receptionist på deltid (25 - 30 timer ugentligt og cirka kl. 08.00 - 13.00 mandag til fredag) til vores kontor i Brabrand, som kan bidrage til struktur, overblik og en god oplevelse for både kollegaer og gæster. Du bliver en del af et stort kontormiljø med ca. 125 funktionærer og 225 timelønnede og har en central rolle som ofte første kontaktpunkt, både for kollegaer og kunder. Stillingen er selvstændig og har mange kontaktflader, hvor du fungerer som bindeled mellem medarbejdere, afdelinger og eksterne henvendelser.

Dine opgaver

Stillingen spænder bredt, og dine opgaver vil typisk omfatte:

  • Betjene omstillingen og håndtere henvendelser fra telefon, mail og gæster, herunder den fælles mail.
  • Varetage receptionen og daglig kontorservice samt yde ad hoc‑support til kollegaer.
  • Booke og koordinere mødelokaler.
  • Oprette adgangskort til nye medarbejdere samt fremsende HR‑pakke til nyansatte og sikre, at det praktiske er på plads.
  • Håndtere administrative og interne processer, herunder IT‑registrering, vedligehold af apps, personalelister og kontaktoversigter.
  • Bestille service og følge op på leverandører (fx plotter, kopimaskiner mm.).
  • Diverse ad-hoc opgaver 

Om dig

Vi forestiller os, at:

  • Du har erfaring fra lignende job – det er ikke et krav, men betragtes som en fordel.
  • Du er serviceminded, imødekommende og trives i en rolle med mange henvendelser.
  • Du har et naturligt overblik og arbejder struktureret, også når der er travlt.
  • Du har flair for IT og er tryg ved Office‑pakken (Outlook, Excel, Word mm.).
  • Du trives i et uformelt miljø med en let omgangstone og har det naturligt med at kommunikere med mange forskellige profiler. 

Hvad tilbyder vi?

  • En stabil arbejdsplads med et uformelt og humoristisk miljø
  • Grundig oplæring i vores systemer og arbejdsgange
  • Gode muligheder for faglig udvikling og nye kompetencer
  • En attraktiv lønpakke med pension og sundhedsordning
  • En arbejdsdag, hvor kvalitet og ordentlighed er i fokus

Lyder det som noget for dig?

Vi glæder os til at høre fra dig! Send gerne din ansøgning snarest muligt, da vi holder samtaler løbende. 

Har du spørgsmål til stillingen, er du velkommen til at kontakte Gruppeleder, Back Office, Aase Søndergaard Jensen på mail aase.sondergaard@bravida.dk eller på telefon 2525 2218.

 

Bravida opfordrer alle kvalificerede ansøgere til at søge. En god bygning gør forskellen. Det er grundtanken bag Bravida. Vi er Nordens førende leverandør af tekniske totalløsninger inden for service og installation, og vi hjælper vores kunder med at skabe velfungerende og mere bæredygtige bygninger. Det er Bravidas langsigtede mål at være klimaneutral i hele værdikæden i 2045. Vi er 13.000 medarbejdere, heraf 3.000 i Danmark, i over 180 byer i Danmark, Sverige, Norge og Finland. Bravidas aktie er noteret på Nasdaq Stockholm. www.bravida.dk
Ansøg nu!