Om tjenesten

Rolle: Administration

Ansøg senest: 16.01.2026

Hvor: Middelfart

Ansøg nu!

Service- og vedligeholdelseskoordinator

Har du stærke koordineringsevner og et skarpt planlægningsgen? Og har du lyst til et job med ansvar, udvikling og en hverdag fuld af spændende tekniske opgaver? Så er det dig, vi leder efter!

Bravidas afdeling for Baneteknik udfører entrepriser og service for nogle af de største aktører inden for dansk infrastruktur, herunder DSB og Banedanmark. Vi er blandt landets førende entreprenører inden for jernbaneteknik og oplever markant vækst. Derfor søger vi nu en Service- og vedligeholdelseskoordinator, der vil være en del af vores team i Middelfart hos Nordens førende leverandør af tekniske installations- og serviceydelser.

Din rolle

Som Service- og vedligeholdelseskoordinator bliver du bindeleddet mellem vores projektledere, montører og kunder. Du får ansvaret for at strukturere, planlægge og følge op på drifts- og vedligeholdelsesopgaver, primært inden for køreledningsopgaver. Rollen giver dig både teknisk indsigt og mulighed for at udvikle dig i retning af projekt- eller ledelsesopgaver.

Dine primære opgaver

  • Udarbejdelse og vedligeholdelse af arbejds- og produktionsplaner - både kort- og langsigtede
  • Daglig koordinering med montører
  • Planlægning og koordinering af opgaver i tæt dialog med kunden
  • Produktionsopfølgning samt udarbejdelse af relevant dokumentation

Hvem er du?

Vi søger en engageret, nysgerrig og struktureret person, der trives med at skabe overblik og drive opgaver sikkert i mål. For at få succes i rollen forestiller vi os, at du:

  • Har baggrund som elektriker, el-installatør eller tilsvarende.
  • Har erfaring med planlægning af service-, drifts- eller vedligeholdelsesopgaver
  • Har lyst til at lære et nichefag og udvikle dig fagligt
  • Arbejder struktureret, tager ansvar og skaber gode samarbejdsrelationer – både internt og eksternt
  • Kan kommunikere klart og professionelt på dansk både mundtligt og skriftligt

Vi tilbyder

I Bravida Danmark kan vi takke vores dygtige medarbejdere for, at vi er førende inden for service og installationer. Når du bliver en del af holdet, kan du derfor se frem til en rolle med frihed under ansvar i et team af dynamiske og kompetente kolleger. Vi tilbyder alle vores kollegaer god mulighed for faglig og personlig udvikling gennem sparring og relevant efteruddannelse.

Vi tilbyder ligeledes gode, stabile arbejds- og ansættelsesforhold, herunder konkurrencedygtig løn efter kvalifikationer, samt helbredssikring og pensionsordning. Vi er især stolte af at være en social afdeling med en uformel omgangstone. Vi glæder os til at tage imod dig og håber, at du med dit høje humør og engagement vil bidrage til vores gode samarbejde.

Interesseret?

Vi vil sætte stor pris på, hvis du vil sende os dit CV, så vi kan høre nærmere om dig. Vi læser ansøgninger og indkalder til samtaler løbende. Vi venter gerne på den rette kandidat.

Du er velkommen til at kontakte afdelingsleder Kenneth Lindegaard på telefon 2525 2577 eller mail: kenneth.lindegaard@bravida.dk at høre mere om stillingen.

Vi ser frem til at høre fra dig!

 

Bravida opfordrer alle kvalificerede ansøgere til at søge. En god bygning gør forskellen. Det er grundtanken bag Bravida. Vi er Nordens førende leverandør af tekniske totalløsninger inden for service og installation, og vi hjælper vores kunder med at skabe velfungerende og mere bæredygtige bygninger. Det er Bravidas langsigtede mål at være klimaneutral i hele værdikæden i 2045. Vi er 13.000 medarbejdere, heraf 3.000 i Danmark, i over 180 byer i Danmark, Sverige, Norge og Finland. Bravidas aktie er noteret på Nasdaq Stockholm. www.bravida.dk
Ansøg nu!