Om tjenesten

Ansøg senest: 03.01.2026

Hvor: København

Ansøg nu!

Serviceleder

Vi søger en serviceleder til at indgå i vores team af engagerede kollegaer med høj faglig stolthed. Som serviceleder i vores VVS afdeling bliver du tilknyttet kontoret i Brøndby. Til dagligt skal du bringe al din ekspertise og erfaring i spil, da vores hverdag i høj grad koordineres i forhold til Bravidas kunder og deres behov. Du har stor frihed i din planlægning, som kan være fra planlagt relationsarbejde med strategisk udvalgte kunder til akutte opgaver, som du sikrer bemanding til.

Med markedets bredeste vifte af færdigheder håndterer vi alle typer af VVS-serviceopgaver for kunder inden for ejendomme, boligforeninger og mindre erhverv. Vi har både den brede og dybe tekniske viden, som vi kontinuerligt videreudvikler og holder ved lige med henblik på, at yde det bedste for vores kunder. Vi er et engageret team som støtter hinanden, hvilket er en egenskab vi vægter højt. Som serviceleder refererer du til servicechefen og dine opgaver omfatter både det økonomiske, tekniske og personalemæssige ansvar for vores serviceopgaver og årlige eftersyn. 

Dine opgaver omfatter bl.a.:

  • Ledelse af dine serviceteknikere
  • Teknisk support ved daglige akutte serviceopgaver
  • Konstruktivt relationsarbejde med strategiske kunder
  • Planlægning af årlige eftersyn, servicering og mersalg hos nye og eksisterende kunder
  • Drift og vedligeholdelse i samarbejde med kunder
  • Planlægning, overholdelse og opfølgning på budgetter
  • Projektstyring og projektledelse af mindre VVS-projekter op til 0,5 mio.
  • Deltagelse i udarbejdelse og beregning af mindre tilbud.


Hvem er du?

  • VVS-teknisk baggrund
  • Udadvendt med flair for at opbygge tillid og udvikle relationen til kunderne
  • Kommunikerer godt og sikkert på skrift, såvel som i tale
  • Sørger for din egen og medarbejdernes fortsatte læring, udvikling og trivsel
  • Tager ansvar og motiveres af at skabe resultater
  • Besidder et godt overblik, arbejder struktureret og har styr på detaljerne
  • Købmands-gen, der sikrer din gode økonomiske forståelse
  • Selvstænding, handlingsorienteret, initiativrig og god til at afslutte opgaverne
  • Trives i et team med et uhøjtideligt miljø

Vi tilbyder

Et spændende, alsidigt og ansvarsfyldt job hos en af Nordens bedst etablerede leverandører af tekniske installations- og serviceydelser. Et stort råderum med stor grad af frihed under ansvar. Vi vægter udvikling højt, og ser derfor et stort potentiale i, at vores medarbejdere altid er udstyret med den nyeste viden. Derfor vil du løbende få mulighed for at få opdateret din tekniske viden, blandt andet gennem kurser i vores interne systemer.

Interesseret?

Vil du høre mere om jobbet, er du velkommen til at kontakte servicechef Jesper Balchen på 2525 3204 eller på mail jesper.balchen@bravida.dk for at høre mere om stillingen. 

Ansøgning

Hvis du allerede nu kan se dig selv i ovenstående, så skynd dig at upload dit CV på Bravidas hjemmeside snarest muligt, da vi vurderer ansøgninger og indkalder til samtaler løbende.

Din ansøgning bliver selvfølgelig behandlet fortroligt.

Bravida opfordrer alle kvalificerede ansøgere til at søge. En god bygning gør forskellen. Det er grundtanken bag Bravida. Vi er Nordens førende leverandør af tekniske totalløsninger inden for service og installation, og vi hjælper vores kunder med at skabe velfungerende og mere bæredygtige bygninger. Det er Bravidas langsigtede mål at være klimaneutral i hele værdikæden i 2045. Vi er 13.000 medarbejdere, heraf 3.000 i Danmark, i over 180 byer i Danmark, Sverige, Norge og Finland. Bravidas aktie er noteret på Nasdaq Stockholm. www.bravida.dk
Ansøg nu!