Om tjenesten

Rolle: Serviceleder

Ansøg senest: 04.10.2025

Hvor: Brøndby

Ansøg nu!

Serviceleder til ventilation

Er du en stærk sparringspartner for både kunder og kollegaer? Har du teknisk baggrund og erfaring med ventilationsservice? Vil du være med til at udvikle Bravidas serviceafdeling for ventilation i Brøndby og skabe værdi for vores medarbejdere og kunder? Så er det dig, vi søger som vores nye serviceleder!

 

Ventilation er en af Bravidas absolutte kernekompetencer, hvor vi tilbyder løsninger indenfor installation, vedligeholdelse og service til erhverv og industri. Du vil få et selvstændigt job med stor frihed under ansvar og mulighed for at opbygge og udvikle solide faglige evner i et område i vækst. Vi servicerer og rådgiver vores kunder og vi sætter en ære i at levere høj kvalitet. Som serviceleder vil du fokusere på effektiv planlægning og sikre, at medarbejderne trives og kunderne er tilfredse.

 

Dine opgaver vil bl.a. være at:

  • Være med til at udvikle og forme serviceafdelingen for ventilation i Brøndby
  • Sikre et godt samarbejde med andre afdelinger
  • Udvikle kundeporteføljen – både eksisterende og nye kunder
  • Lede og koordinere afdelingens opgaver i tæt samarbejde med kolleger

 

Din dagligdag vil tage udgangspunkt fra vores kontor i Brøndby, hvor du vil have stor frihed i din planlægning. Hverdagen vil være alsidig og variere efter kundernes behov, og du vil håndtere akutte opgaver og sikre den rette bemanding til dette. Dine dygtige kollegaer vil støtte dig, hvilket sammen med kunderne giver en stor kontaktflade i hverdagen.

 

Er du klar til at sætte din erfaring i spil?

 

Vi søger en person med solid erfaring inden for serviceopgaver og en stærk teknisk forståelse – gerne med baggrund som elektriker, automatiktekniker eller lignende. Du har interesse for kundekontakt og bidrager aktivt til afdelingens udvikling. Du kommunikerer klart og tydeligt med både medarbejdere og kunder, og du har gode samarbejdsevner, der bidrager til en positiv og professionel arbejdsplads.

 

Som person er du selvkørende, initiativrig og samarbejdsorienteret. Struktur og detaljefokus er naturligt for dig, og du besidder et godt overblik og har gode metodiske evner. Du er kvalitetsbevidst, omstillingsparat i forhold til arbejdstid og opgavetyper, og du har økonomisk sans. Du trives i et uhøjtideligt miljø med frie rammer, en god portion humor samt faglighed og kunder i fokus.

 

Vi tilbyder:

  • Et spændende og alsidigt job med ansvar og indflydelse
  • Et godt og imødekommende arbejdsmiljø med dygtige og engagerede kolleger
  • En selvstændig hverdag med stor frihed og tæt dialog med ledelse og kolleger
  • Mulighed for at bruge din faglighed til at skabe værdi for både kunder og medarbejdere
  • En attraktiv løn- og pensionsordning samt sundhedsforsikring
  • En arbejdsplads med humor, faglighed og kunden i centrum


Interesseret?

Lyder dette, som noget for dig? Så upload din ansøgning og CV på Bravidas hjemmeside. Tiltrædelse sker hurtigst muligt og vi indkalder løbende til samtaler. Derfor opfordrer vi dig til at sende din ansøgning snarest.

 

Har du spørgsmål til stillingen er du velkommen til at kontakte afdelingsdirektør Jørgen Faber Klausen på telefon 2525 1936 eller mail: jorgen.f.klausen@bravida.dk

 

Vi ser frem til at høre fra dig!

Bravida opfordrer alle kvalificerede ansøgere til at søge. En god bygning gør forskellen. Det er grundtanken bag Bravida. Vi er Nordens førende leverandør af tekniske totalløsninger inden for service og installation, og vi hjælper vores kunder med at skabe velfungerende og mere bæredygtige bygninger. Det er Bravidas langsigtede mål at være klimaneutral i hele værdikæden i 2045. Vi er 13.000 medarbejdere, heraf 3.000 i Danmark, i over 180 byer i Danmark, Sverige, Norge og Finland. Bravidas aktie er noteret på Nasdaq Stockholm. www.bravida.dk
Ansøg nu!