Om tjenesten

Ansøg senest: 11.04.2026

Hvor: Hele Danmark

Ansøg nu!

Sikringstekniker til Baneteknik

Er du uddannet sikringstekniker inden for Banedanmarks anlæg, og motiveres du af at arbejde med samfundskritisk infrastruktur, der sikrer, at togtrafikken fungerer fra A til B?

Bravidas banetekniske afdeling søger sikringsteknikere til arbejde med den daglige drift og vedligehold på Banedanmarks sikringsanlæg i hele Danmark. Opgaverne spænder fra sporfornyelses‑ og sikringsprojekter til fejlretning og service på tværs af Banedanmarks anlægstyper. Derudover udfører afdelingen også fag‑, hoved‑ og totalentrepriser inden for både større og mindre projekter med stigende efterspørgsel.

Du har ikke fast mødested, men kører som udgangspunkt direkte hjemmefra til opgaverne, som er landsdækkende og varierer efter projekter og behov.

Dine arbejdsopgaver vil inkludere:

  • Anlægsarbejde på sporfornyelsesprojekter og sikringsprojekter
  • Fejlretning og vedligehold på Banedanmarks sikringsanlæg og øvrige anlægstyper
  • Arbejde på tværs af projekter og geografier, afhængigt af behov
  • Indgåelse i rådighedsvagt for Banedanmark (vagtordning en uge ad gangen)

Opgaver på jernbanen udføres i vid udstrækning, når trafikken bedst tillader det. Arbejdet som sikringstekniker foregår derfor i et dynamisk driftsmiljø med varierende arbejdstider. Stillingen forudsætter, at du trives med arbejde på tidspunkter, hvor andre har fri – herunder natarbejde samt arbejde i weekender, på helligdage og i ferieperioder. Endvidere er det en fast del af stillingen at indgå i rådighedsvagt, hvor du kan blive tilkaldt til akutte opgaver. Rådighedsvagt honoreres med rådighedstillæg, ligesom der ydes tillæg for nat‑ og weekendarbejde.

Til gengæld tilrettelægges arbejdet med stor grad af fleksibilitet og med fokus på gensidighed i afdelingen, så arbejdsliv og privatliv i videst muligt omfang kan hænge sammen.

Hvem er du?

Du er sikringstekniker og brænder for at arbejde med samfundskritisk infrastruktur inden for baneteknik. Du trives i en rolle, der spænder bredt, og hvor opgaverne kræver både faglig nysgerrighed og lyst til at arbejde specialiseret med høj kvalitet og sikkerhed for øje.

Vi forestiller os, at du:

  • Er uddannet sikringstekniker via Banedanmark (et krav)
  • Har praktisk erfaring med baneteknisk arbejde
  • Er fagligt stærk og motiveres af nye opgaver
  • Er en holdspiller, der bidrager positivt – både fagligt og socialt
  • Har kørekort kategori B
  • Har almindeligt flair for IT og kan anvende tablet og telefon til dokumentation

Opfylder du ikke alle punkter, hører vi stadig gerne fra dig! Den rette kandidat kan se ud på flere måder.

Vi tilbyder:

Du bliver en del af en erfaren og fagligt stærk afdeling, hvor man klarer opgaverne i fællesskab og løfter ansvaret for, at jernbanen fungerer sikkert og stabilt. Arbejdets samfundsmæssige betydning stiller høje krav til kvalitet, sikkerhed og ordentlighed.

Det har skabt et tæt kollegialt fællesskab i afdelingen – både fagligt og socialt – samt en stor ærekærhed omkring opgaven, som du bliver en del af fra dag ét.

Derudover tilbyder vi:

  • Telefon og bil stillet til rådighed med nødvendigt værktøj
  • Et stærkt fagligt fællesskab med engagerede og kompetente kolleger
  • Løbende udvikling inden for eksisterende og nye sikringsanlæg
  • Gode og stabile ansættelses‑ og arbejdsforhold
  • Pensionsordning, helbredssikring og fritidsulykkesforsikring

Lyder det som noget for dig?

Vi glæder os til at høre fra dig! Tøv ikke med at sende din ansøgning og dit CV – gerne i dag, da vi holder samtaler løbende.

Har du spørgsmål til stillingen, er du velkommen til at kontakte afdelingsleder Anders Mouritzen på anders.mouritzen@bravida.dk.

Bravida opfordrer alle kvalificerede ansøgere til at søge. En god bygning gør forskellen. Det er grundtanken bag Bravida. Vi er Nordens førende leverandør af tekniske totalløsninger inden for service og installation og hjælper vores kunder med at skabe velfungerende og mere bæredygtige bygninger. Bravidas mål er at være klimaneutral i hele værdikæden i 2045. Vi er 13.000 medarbejdere – heraf 3.000 i Danmark – fordelt på over 180 byer i Danmark, Sverige, Norge og Finland. Bravidas aktie er noteret på Nasdaq Stockholm.

Ansøg nu!