Vedligeholdelsestekniker til el-infrastruktur
Har du styr på maskiner, og trives du med en hverdag på farten, hvor du selv planlægger din dag? Vil du være med til at holde kritisk el-infrastruktur kørende ved at sikre, at vores maskiner altid er i drift?
Bravida søger en vedligeholdelsestekniker til vores afdeling, der arbejder med kritisk infrastruktur specialiseret inden for højspændingsløsninger (fra 30–400 kV) på tværs af land, luft og vand. Opgaverne er lokaliseret rundt omkring på Sjælland, Lolland og Falster og spænder fra kabelarbejde i jord og etablering af muffer til drift og vedligehold af højspændingsanlæg for vores kunder.
Stillingen som vedligeholdelsestekniker er en udekørende værkstedsfunktion, hvor du får en central rolle i at sikre, at vores maskinpark fungerer optimalt og er klar til brug på vores forskellige lokationer hver dag.
Din hovedopgave bliver at servicere, vedligeholde og reparere maskinerne, hvor de befinder sig – og dermed sikre fremdrift på vores projekter. Du starter typisk arbejdsdagen hjemmefra og planlægger selv dine opgaver i samarbejde med teamet. Arbejdstiden ligger som udgangspunkt i tidsrummet kl. 7-15, men der kan opstå behov for overarbejde ved akut maskinnedbrud.
Udover den udkørende værkstedsfunktion vil du som vedligeholdelsestekniker indgå i arbejdet med vores luftledningsopgaver efter behov (ca. 1-2 dage om ugen).
Dine arbejdsopgaver vil inkludere
- Akutte maskinreparationer på lokationer på Sjælland, Lolland og Falster
- Sikre løbende service og vedligehold af afdelingens maskinpark (traktorer, krantraktorer, lifte m.m.)
- Fejlfinding og mindre reparationer – samt koordinering af større værkstedsopgaver
- Overblik og planlægning af service, årlige eftersyn og maskinstatus via PC
- Sikre, at maskiner er kontrolleret, smurt og driftsklare
- Efter behov deltage i afdelingens luftledningsopgaver (udskiftning af træmaster, demontere stålmaster, årlige eftersyn).
Hvem er du?
Du er en selvstændig og praktisk anlagt tekniker, der trives med frihed under ansvar og en hverdag, hvor du selv tager styring på opgaverne. Du tager ejerskab for, at maskinerne spiller – og forstår vigtigheden af, at andre er afhængige af dit arbejde.
Du arbejder struktureret, holder overblik og kan planlægge din egen dag. Samtidig trives du med at arbejde selvstændigt og tæt på opgaverne, hvor du hurtigt kan finde løsninger.
Vi forestiller os, at du har/er
- Uddannet landbrugsmekaniker eller tilsvarende teknisk baggrund
- Erfaring med hydraulik, kraner og lifte
- Har krancertifikat (eller er villig til at tage det)
- Grundlæggende IT-forståelse og kan arbejde med planlægning på PC
- Arbejder selvstændigt og trives i en udekørende rolle
- Kørekort B
Er du interesseret, men i tvivl om du lever op til alle kriterier? Vi hører gerne fra dig alligevel og oplærer gerne for at få den rette med på holdet!
Vi tilbyder
Hos Bravida bliver du en del af en afdeling med stærk faglighed, højt sikkerhedsniveau og en uformel kultur, hvor samarbejde og trivsel vægtes højt. Du får en central rolle i at understøtte driften og sikre, at vores projekter kan gennemføres effektivt.
Afdelingen er præget af en gensidig fleksibilitet med frihed under ansvar i hverdagen til selvstændig planlægning af dine opgaver – samtidig med at du er tæt på kollegerne ude på projekterne. Vi arbejder som ét Bravida og hjælper hinanden – også når det går stærkt.
Du får blandt andet
- Fast servicebil (rullende værksted)
- En selvstændig hverdag med frihed under ansvar
- Tæt samarbejde med dygtige kolleger ude på projekterne
- Mulighed for faglig udvikling
- Varierende arbejdsdage på tværs af Sjælland, Lolland og Falster
- Løn, pension og sundhedsordning efter kvalifikationer
Lyder det som noget for dig?
Vi glæder os til at høre fra dig! Tøv ikke med at sende din ansøgning og dit CV - gerne i dag, da vi holder samtaler løbende.
Har du nogle spørgsmål til stillingen, er du velkommen til at kontakte Projektleder, Mathias B. Jensen, på mathias.b.jensen@bravida.dk.
Bravida opfordrer alle kvalificerede ansøgere til at søge.
En god bygning gør forskellen. Det er grundtanken bag Bravida. Vi er Nordens førende leverandør af tekniske totalløsninger inden for service og installation, og vi hjælper vores kunder med at skabe velfungerende og mere bæredygtige bygninger. Det er Bravidas langsigtede mål at være klimaneutral i hele værdikæden i 2045. Vi er 13.000 medarbejdere, heraf 3.000 i Danmark, i over 180 byer i Danmark, Sverige, Norge og Finland. Bravidas aktie er noteret på Nasdaq Stockholm. www.bravida.dk