VVS Projektleder til Kalundborg
Vil du være med til at drive et af Danmarks mest avancerede byggeprojekter?
Bravida søger en erfaren og struktureret VVS Projektleder, der kan tage ansvar for installation og kvalitetssikring af VVS‑systemer i et af landets største og mest teknisk krævende pharma-projekter.
Du bliver en nøgleperson i vores entrepriseafdeling i Kalundborg, hvor vi i den lokale afdeling løfter i flok, prioriterer trivsel og værdsætter en uformel tone.
Om stillingen
Som projektleder får du det overordnede ansvar for planlægning, koordinering og gennemførelse af VVS‑entrepriser.
Du får en bred rolle med ansvar for både ledelse, økonomi og kvalitet. Du vil have en hverdag tæt på montørerne og skal kunne tale deres sprog, forstå deres faglighed og sikre et godt samarbejde på tværs.
Du bliver en vigtig del af en fagligt stolt afdeling, hvor vi prioriterer kvalitet, udvikling og ordentlighed i alt, hvad vi gør.
Dine primære opgaver
- Planlægning og koordinering af projektforløb
- Ledelse af VVS‑entrepriser
- Økonomistyring, herunder akkord og rørprislisten
- Indkøb og logistik
- Tilsyn og kvalitetssikring på byggepladsen
- Dokumentation og aflevering af projekter
- Fokus på arbejdsmiljø og sikkerhed
- Kvalitetssikring og dokumentation
I pharma‑byggeri er dokumentation og kvalitet afgørende. Du vil derfor spille en central rolle i at sikre, at alle installationer lever op til gældende krav og standarder. Vi arbejder med Dalux som platform for kvalitetssikring og dokumentation. Det er ikke et krav, at du har erfaring med Dalux, men det er vigtigt, at du har kendskab til lignende systemer og er tryg ved digital dokumentation.
Du vil bl.a. være ansvarlig for:
- Løbende kontrol og fotodokumentation af det udførte arbejde
- Upload og vedligeholdelse af dokumentation i Dalux
- Deltagelse i interne og eksterne audits
- Opfølgning på afvigelser og implementering af korrigerende handlinger
Hvem er du?
Vi søger en kollega med en stærk VVS‑teknisk baggrund, som har lyst til at blive en del af en afdeling, der prioriterer den enkelte medarbejder, høj trivsel og en uformel omgangstone.
Du skal kunne arbejde tæt sammen med både montører, underentreprenører og bygherre og kunne skabe gode relationer i et miljø, hvor vi hjælper hinanden.
Du har:
- En VVS‑teknisk uddannelse, fx VVS‑installatør eller tidligere montør
- Minimum 5 års erhvervserfaring i branchen
- Erfaring med VVS‑installationer, gerne fra pharma‑ eller industribyggeri
- Erfaring med akkordarbejde og rørprislisten
- Gode kommunikationsevner - både på dansk og engelsk
- IT‑kompetencer på brugerniveau (MS Office og evt. projektstyringsværktøjer)
- Gerne erfaring med digitale dokumentationssystemer som Dalux
Det får du hos os
Hos Bravida bliver du en del af Nordens førende leverandør af tekniske installations- og serviceydelser. Du får stort råderum, frihed under ansvar og en unik mulighed for at sætte dit præg på en afdeling i udvikling.
Vi arbejder som ét Bravida på tværs af fag og regioner. Du får et stærkt professionelt netværk, der altid står klar med sparring. Hos os er din trivsel og sikkerhed altid det vigtigste. Vi værner om fællesskabet, arbejdsmiljø og en kultur, hvor engagement, ansvarlighed og enkelhed er en naturlig del af hverdagen.
Vi tilbyder:
- En nøgleposition i et stort og spændende pharma‑projekt
- En lokal afdeling i Kalundborg med uformel tone og god trivsel
- Gode muligheder for både faglig og personlig udvikling
- En flad organisation med korte beslutningsveje
- Konkurrencedygtig løn, pension og sundhedsforsikring
Er det dig vi søger?
Send gerne CV og en lille præsentation af dig selv i dag, da vi gennemgår ansøgninger og invitere til samtaler løbende.
Har du nogle spørgsmål, kan du kontakte Lars Helman på e-mail: Lars.Helman@bravida.dk eller tlf. +45 2525 0027