At arbejde i Bravida

Bravida er en stor arbejdsgiver – faktisk den største inden for el, VVS og ventilation i Norden. Det betyder, at vi kan tilbyde dig meget som medarbejder. 

Forskellig viden – større muligheder

Hos Bravida er vi næsten 12.000 kolleger, der arbejder sammen. Vi er teknikere, montører, projektledere, serviceledere, beregnere, administrative medarbejdere og chefer – som alle er professionelle inden for deres områder. Sammen kan vi påtage os spændende og teknisk svære opgaver, som kun få andre virksomheder kan klare.

Her er du med på holdet

Hos Bravida arbejder vi som et team. Vi har det sjovt sammen på arbejdet og synes, at det er vigtigt at hjælpe hinanden, og at der er en åben og positiv stemning.

Det betyder også, at vi vil tage os af dig som medarbejder og kollega. Vi er nemlig overbeviste om, at trivsel, sundhed og arbejdsmiljø er afgørende for, hvordan det går for virksomheden. Når du som medarbejder trives på dit arbejde, så kan vi skabe gode resultater – sammen.

Når du vokser, så vokser vi

Din udvikling er vigtig for os, og som medarbejder hos Bravida får du gode muligheder for at vokse. Vi tror på, at den vigtigste skole er det daglige arbejde. Ud over det er der Bravidaskolen med mange interne kurser, der kan åbne op for nye karriereveje. De fleste af vores medarbejdere med mange år på bagen har haft forskellige roller gennem årene. Det kan vi godt lide. For når vores medarbejdere vokser, så kan virksomheden udvikle sig.