Energioptimering af bygninger

Hos Bravida tilbyder vi målrettet energioptimering til erhvervsejendomme. Gennem teknisk indsigt og konkrete tiltag mindsker vi bygningens energiforbrug, forbedrer komforten og sikrer stabile driftsforhold. Vi skaber energirenoveringer, der giver målbare CO₂-besparelser i byggeri og langsigtede økonomiske gevinster.

Grønnere fremtid med energivenlige bygninger

Vi hjælper virksomheder med at realisere deres energiambitioner. Gennem energieffektivisering af ejendomme og intelligent energistyring sikrer vi lavere energiforbrug, bedre komfort og stærkere driftsøkonomi. Bravida leverer løsninger, der gør en forskel for både virksomheden og miljøet.  

Læs om Bæredygtighed

Analyse af energiforbrug som del af energistyring i erhvervsbygning

Hvad er energioptimering af bygninger?

Energioptimering af bygninger reducerer energiforbruget gennem tekniske forbedringer og driftsoptimering. Det omfatter bl.a. energirenovering, effektiv styring af varme, ventilation og køling samt brug af lavenergiløsninger som isolering, varmepumper og solceller. Målet er lavere energiomkostninger, bedre indeklima og dokumenterede CO₂-besparelser.

Læs mere om Energioptimering

Hvad er energioptimering

Hvorfor energioptimering betaler sig

For erhvervskunder giver energioptimering lavere driftsomkostninger, bedre komfort og en stærkere miljøprofil. Derudover forbedres ejendommens værdi og levetid. Med professionel energirådgivning identificerer vi det største besparelsespotentiale – og sikrer optimal drift med moderne energistyring.

Medarbejder snakker om hvorfor man skal energioptimere

Hvorfor er det vigtigt at energioptimere på sine bygninger?

Miljø

Når energiforbruget falder, mindskes også CO₂-udledningen, og dermed bidrager du aktivt til den grønne omstilling og opfyldelsen af både nationale og internationale klimamål.

Komfort

Energioptimering skaber et sundere og mere behageligt indeklima med stabile temperaturer, mindre træk og færre problemer med fugt, hvilket øger både trivsel og velvære.

Økonomi

Ved at energioptimere reducerer du energiforbruget markant, hvilket giver lavere regninger og højere ejendomsværdi, samtidig med at du kan opnå økonomiske tilskud og spare på vedligeholdelsen.

Fremtid

Ved at handle nu fremtidssikrer du din bygning, så den lever op til nutidens energikrav og undgår dyre tilpasninger senere, samtidig med at du står stærkt over for kommende regler og standarder.

Se hvordan vi har hjulpet andre virksomheder med Energioptimering

Q8 Landsækkende aftale

Bravida har genvundet en landsdækkende femårig aftale med energivirksomheden Q8. Aftalen omfatter teknisk service og support på tværs af alle Q8’s tankstationer i Danmark.

Energy Management Energistyring

Bravida hjælper AO med at reducere energiforbruget

A&O har et ambitiøst mål om at reducere energiforbruget i deres butikker med 2 % årligt, og vi er stolte af at bidrage til, at de når dette mål. Med mere end 60 butikker i Norden er potentialet for energibesparelser betydeligt.

Bravida har hjulpet Brøndby Stadion med at reducere energiforbruget

Bravida har hjulpet Brøndby Stadion med at reducere energiforbruget

Bravida har hjulpet Brøndby Stadion med at reducere energiforbruget via energi- og driftsoptimeringer, leveret en robust systemløsning samt er med til at omsætte data til konkrete projekter.

Sådan energioptimerer vi din bygning hos Bravida

1

Analyse & kortlægning
Vi kortlægger jeres tekniske installationer, målere og datainfrastruktur for at identificere energiforbrug og potentialer for optimering. Samtidig vurderer vi behovet for opdateringer eller nye komponenter som led i en skræddersyet løsning til jeres bygning og drift.

2

Opsætning & dataintegration
Vi etablerer den nødvendige måling og datainfrastruktur og integrerer med eksisterende systemer som CTS og forsyningsdata. Data indsamles automatisk og vises i realtid – og danner grundlag for en langsigtet energioptimeringsstrategi.

3

Drift & analyse
Via Bravidas platform får I fuldt overblik over energiforbruget, modtager alarmer ved afvigelser og kan analysere forbrugsmønstre. Vi omsætter data til konkrete forbedringer og dokumenterede besparelser – som en del af en fleksibel serviceaftale, der passer til jeres behov.

4

Løbende rådgivning & udførelse
Med en skræddersyet serviceaftale følger vores energispecialister løbende jeres forbrug og foreslår nye optimeringstiltag. Bravidas lokale teknikere står klar til at udføre forbedringerne effektivt og professionelt – så I får maksimal effekt med minimal indsats.

Kontakt os

Lad os hjælpe dig med energioptimering!

+45 4322 1100

Info@bravida.dk

Kontakt os døgnet rundt

Ofte stillede spørgsmål

Energioptimering handler om at forbedre en bygnings energiforbrug ved at reducere spild og øge effektiviteten. Det kan omfatte tiltag som bedre isolering, mere effektive varme- og ventilationsanlæg, LED-belysning og intelligent styring af energisystemer – alt sammen med det formål at bruge mindre energi og opnå lavere driftsomkostninger.

Alle typer bygninger kan energioptimeres – både nye og ældre. Det gælder fx kontorer, skoler, hospitaler, industribygninger, butikscentre, lejlighedskomplekser og private boliger. Særligt ældre bygninger med højt energiforbrug har stort potentiale for besparelser.

Energimærkning er en vurdering af bygningens energistandard på en skala fra A til G, baseret på bl.a. isolering, varmeforsyning og forbrug. Energioptimering er de konkrete forbedringer, man udfører for at reducere energiforbruget og forbedre energimærket. Altså: Energimærkning beskriver, hvor godt bygningen klarer sig – energioptimering forbedrer den.

Ja, Bravida kan hjælpe med at identificere relevante tilskudsordninger og assistere i forbindelse med ansøgningen. Kontakt os i dag: +45 4322 1100

Alle bygningstyper kan få gavn af energioptimering, men især bygninger med stort energiforbrug eller ældre installationer har et stort potentiale. Det gælder fx kontorbygninger, skoler, produktionshaller, butikker og etageejendomme – både offentlige og private ejendomme.