Bravida siger stop

Medarbejderne i Bravida arbejder i en risikofyldt branche. Ingen ønsker at komme til skade, men det sker alligevel. Det vil vi ændre på.

Hver dag er Bravidas montører og teknikere ude og arbejde hos vores kunder. Ofte mødes vi af et hurtigt tempo, mange aktører og farlige miljøer. Tilløb til ulykker og ulykker sker næsten hver dag. De fleste af dem er ikke så alvorlige. 

Men pludselig sker det. Det som børn, partnere, søskende, forældre og kolleger helst ikke vil tænke på. 

 

Samarbejde er grundlæggende

Antallet af ulykker i byggebranchen er stadig for højt. Det vil vi ændre på. Vi ønsker, at alle på arbejdspladsen kommer uskadte hjem, både vores egne medarbejdere og kolleger fra andre virksomheder. Men som underleverandør har vi ikke altid selv kontrollen over arbejdsmiljøet.

Så hvordan kan Bravida bidrage til at reducere antallet af ulykker? Det er vigtigt at have en konstant dialog med de andre aktører på arbejdspladsen. Hvis vi tør løfte risici og tør sige stop, kan vi sammen reducere antallet af ulykker.

Sikkerhed er noget, vi har med

Hos Bravida arbejder vi samtidig intensivt på at skabe en stærk sikkerhedskultur. Sikkerhedskulturen er vores bedste måde til at undgå det forfærdelige, det alle frygter. Alle medarbejdere skal have sikkerhedskulturen med sig. Hele tiden, hver dag.

Det grundlæggende i sikkerhedskulturen er, at vi skal passe på hinanden. Den, som observerer en risiko, har et ansvar for at handle - uanset hvad risikoen handler om. Før hver arbejdsgang skal vi altid stoppe op og tænke os om, og vi følger naturligvis sikkerhedsprocedurerne.

Vi bakker op om vores medarbejdere

Men somme tider er det ikke nok. Undertiden føles det bare ikke godt, når man skal gå i gang med opgaven, trods risikovurderinger og det rigtige beskyttelsesudstyr. Det kan handle om en rodet arbejdsplads, uklar ansvarsfordeling eller utilstrækkelige sikkerhedsforanstaltninger. Eller bare dårlig stemning. Vi tager det alvorligt, hvad det end er. 

Så siger vi stop

Når vi opdager arbejdsmiljø- og sikkerhedsproblemer, forsøger vi altid at løse problemerne sammen med vores kunde. Det fungerer for det meste. 

Men hvis vi ikke kan garantere, at det er sikkert for vores medarbejdere at udføre opgaven, siger vi stop.

For ingen tidsfrist er vigtigere end vores medarbejderes sikkerhed.