Skanseparken - El-installationer i 330 lejligheder
Bravida står for etablering af nye el-installationer i 15 boligblokke i
Skanseparken, der totalrenoveres bl.a. med nye facader, køkkener
og installationer.
Der er i disse år stort fokus på at styrke den almennyttige boligsektor og gøre den endnu mere attraktiv for en bredere beboersammensætning. Et godt eksempel er Skanseparken i Fredericia, som boligselskabet Boli.nu frem til 2020 totalrenoverer både ind- og udvendigt for at etablere et helt nyt og attraktivt boligområde. Bravida står som underleverandør til hovedentreprenøren Eigil Rasmussen for etablering af nye el-installationer i alle 330 lejligheder i en entreprise til en værdi af over 20 mio. kr.
Opgaven
Det almennyttige boligområde Skanseparken i Fredericia er opført i 1965, og både bygninger og udearealer trængte til en omfattende renovering. Bygningerne havde problemer med udtjente installationer, indeklima og kuldebroer, og samtidig var der i området behov for en indsats, der kunne samle de 15 boligblokke til et nyt og attraktivt boligområde. Bravida vandt el-entreprisen og står for etablering af nye el-installationsløsninger i alle 330 lejligheder i en entreprise til en værdi af over 20 mio. kr.
Løsningen
Arbejdet gik for alvor i gang i maj måned 2018 på en af de i alt 15 etageblokke, som fungerer som et test- og pilotprojekt for hele opgaven. Der bliver fra bygherrens og hovedentreprenørens side stillet store krav til både kvalitet og arbejdsmiljø. Derfor har man valgt at teste alle metoder, materialer og ikke mindst processer i én blok, inden renoveringen af de resterende blokke. Bravidas samarbejde med de øvrige i aktører blev således finslebet, og alle løsninger gennemtestede inden montørerne gik gang med de 14 andre blokke.
Resultatet
Pilotprojektet sikrer en høj ensartet kvalitet og effektive processer i det fortsatte projekt, som forventes afsluttet i 2020. Alle lejligheder bliver så gennemgribende renoveret, at beboere genhuses undervejs i projektet. Godt en tredjedel af lejlighederne bliver endvidere ændret til handicapvenlige, tilgængelige boliger, der lever op til handicapklasse C. Skanseparken bliver en attraktiv afdeling for alle med perfekte rammer for et godt fællesskab.
Vil du vide mere? Kontakt Bravida Danmark, afdelingschef Mathias Munk, mobil tlf.: 2525 3419