Bravida Charge - Totalløsning til opladning af elbiler

Beumer var på udkig efter en løsning, der kunne give deres medarbejdere favorable vilkår, når de opladede deres biler. Valget faldt på Bravidas ordning Bravida Charge, bl.a. fordi det gav mere fleksible abonnementsordninger end de traditionelle.

Opgaven
Hos BEUMER Group, der er en førende producent af logistiksystemer, foretrækker et stigende antal medarbejdere i den danske afdeling i Aarhus nu elbiler. Og som et led i virksomhedens grønne profil ønsker
BEUMER Group at støtte denne udvikling. Man var derfor på udkig efter nye løsninger, der kunne give medarbejdere favorable vilkår, når de opladede deres biler. Samtidig skulle løsningen være let og fleksibel at administrere.
Beumer, Bravida Charge
Løsningen
Valget faldt på Bravidas nye ordning Bravida Charge, hvor man valgte en totalløsning inkl. installation, support og afregning. Med Bravida Charge har BEUMER haft mulighed for selv at fastsætte en differentieret pris, således at medarbejderne specielt - men også kunder - kan oplade til en særdeles favorabel pris, mens andre skal
betale markedsprisen. Håndteringen af afregning af forbruget
på de tre ladestandere med seks ladere tager Bravida sig af via en app. Og hver måned sender Bravida en samlet opgørelse af forbruget og returnerer det indbetalte beløb.

Resultatet
”Med Bravida Charge har vi fået en let og problemfri løsning på, at kunne tilbyde vores medarbejdere en favorabel ordning til opladning af deres elbiler. Løsningen er mere fleksibel end de traditionelle abonnementsordninger fra andre leverandører, og den gør samtidig vores administration af ladestanderne meget lettere.”
Mathias Hoffmeister Lose, Global Category & Project Procurement Manager, BEUMER Group A/S.

Klik her for at downloade casen