Plug-and-play installation på rekordtid

Fleksibilitet og hurtighed var nøgleordene i den omfattende el, VVS og ventilationsentreprise, som blev afviklet på kun fire uger inklusiv planlægning og koordinering.

Opgaven

Bravida Danmark har flyttet en total vaskelinje for Berendsen Textil Service, der ønskede at rykke en eksisterende vaskelinje fra Tåstrup til Kastrup i forbindelse med overtagelsen af et konkurrerende vaskeri.

Det var afgørende for projektet, at produktionen lå stille så kort tid som muligt, så virksomheden ikke mistede omsætning i flytteperioden.

Løsningen

Det er sjældent, at Berendsen Textil Service flytter en total eksisterende linje, så opgaven var meget usædvanlig. Udgangspunktet var, at alle installationer til vand, el, kemi og gas skulle være klar og passe præcist til den enkelte maskine, når maskinparken blev placeret i det nye setup. I projektet var der endvidere lagt vægt på minimalt energiforbrug og et godt arbejdsmiljø, så projektet kunne leve op til virksomhedens CSR-politik.

Resultatet

Fleksibilitet og hurtighed var nøgleordene i den omfattende el, VVS og ventilationsentreprise, som blev afviklet på kun fire uger inklusiv planlægning og koordinering. Selve flytningen og tilslutningen af maskinerne blev gennemført fra torsdag middag og hen over en weekend, så produktionen kunne begynde mandag morgen kl. 6.30. Dermed behøvede vaskeriet kun at ligge stille i halvanden arbejdsdag.

Download case som PDF

Fakta:

Kunde:

Berendsen Textil Service

Omfang:

34 industrivaskemaskiner til ny vaskehal på 760 m2

Installationer:

El, VVS og ventilation

Bemanding:

6 mand

Periode:

Juni 2015