Bygningsstyrelsen - Landsdækkende serviceaftale gør historiske bygninger energieffektive

Bravida har den landsdækkende kontrakt på service inden for drift, vedligehold, reparationer og udskiftning af tekniske installationer og udstyr i Bygningsstyrelsens ejendomme, der omfatter omkring 1 million m2 fordelt over hele landet.

Bravida underskrev i 2021 en serviceaftale med Bygningsstyrelsen på el, ventilation, VVS og energioptimering på en stor del af deres ejendomme. Opgaven omfatter ca. 1 million m2 fordelt over hele landet, primært retsbygninger, politistationer og ministerier og indbefatter omkring 450 Bravida-medarbejdere.

Opgaven er speciel og krævende, fordi Bravidas medarbejdere skal udføre servicen i gamle, historiske bygninger, og at få lov til at trække kabler og bore som man plejer kan være en udfordring, når de er fredede. Derudover er der særlige krav til de tekniske entreprenører, der skal arbejde for Bygningsstyrelsen. Alle medarbejdere skal være sikkerhedsgodkendte. Hertil kan der komme lokale sikkerhedsgodkendelser hos fx ministerier og politiet.

Også arbejdet med energioptimering er en naturlig del af det daglige arbejde:
- For Bygningsstyrelsen er energioptimering og arbejdet med grøn omstilling vigtigt. Bygningsstyrelsen har et energiteam, der sammen med Bravida arbejder med bygningsmassen omkring optimale løsninger inden for energi og grøn omstilling. I forbindelse med Bravidas gennemgang af Bygningsstyrelsens ejendomme kommer der løbende forslag til energioptimering og arbejdet med grøn omstilling. Det kan strække sig fra forslag til optimering af styring af pumper til opdatering af hele køleanlæg, siger Lars Lyng, Kontraktmanager hos Bygningsstyrelsen.

For at se materialet skal du godkende brugen af cookies.

Klik her for at ændre dine cookie-indstillinger