Skovbakken Tennis
Skovbakken Tennis har opnået besparelser på elregningen og bedre belysning ved at udskifte eksisterende kviksølvlamper med nye LED armaturer.
En stor reduktion af elforbruget til belysning, en tilbagebetalingstid på cirka seks år samt kraftigere og bedre lys på tennisbanerne er de markante resultater af en energioptimeringsopgave, som Bravida har gennemført i Skovbakken Tennishal i Risskov.
Den eksisterende belysning med 48 stk. 650 W kviksølvlamper var ikke tidsvarende. Bravida vandt opgaven med at skifte armaturerne til 128 stk. 104 W LED inkl. energi-og lysberegning samt sikring af energitilskud til projektet.