Rørpost på arhus Universitets Hospital

Bravida Danmark står for det totale installationsarbejde af et 17 km langt højteknologisk rørpostsystem på AUH.

Bravida Danmark har opbygget en omfattende ekspertise i installation af avancerede rørpostsystemer til bl.a. hospitaler. Som underleverandør til den østrigske virksomhed Ing. Sumetzberger GMBH har Bravida således siden 2013 i etaper stået for alle installationer til et af Europas største og mest komplicerede rørpostsystemer på AUH. Og sideløbende er arbejdet med nye kontrakter på rørpostsystemer til bl.a. Horsens Sygehus og Herlev Sygehus i fuld gang.

Opgaven

Som det første hospital i Danmark ønskede AUH et topmoderne og fuldt automatiseret rørpostsystem, der kan optimere transporttiden for blodprøver, blod til operationsstuer, instrumenter, medicin mv. på et af Danmarks største hospitaler. Den omfattende kontrakt blev vundet af det østrigske firma Ing. Sumetzberger GMBH som leverandør med Bravida som underleverandør på alle installationsarbejder.

Løsningen

Rørpostsystemet fra Ing. Sumetzberger GMBH er et af de største og mest komplicerede systemer, der er installeret i Europa, og det totalt computerstyrede system på AUH er det første af sin type i Danmark. På grund af den store kompleksitet bliver mange af løsningerne udviklet undervejs for at tilfredsstille hospitalets behov i en tæt dialog med bygherren. Installationsarbejdet med rørpost kræver mange forskellige kompetencer hos både ledelse og montører, og derfor har Bravida etableret en særlig organisation, der udelukkede arbejder med rørpostprojekter.

Resultatet

”Det er værd at bemærke, at en del af installationsarbejdet er blevet gennemført i et hospital i fuld drift, hvilket har stillet krav til stor fleksibilitet hos Bravidas medarbejdere. Det har de vist, så arbejdet er blevet gennemført med så få gener som muligt i en tæt dialog med personalet.” Rørpostkoordinator Lars Lippmann, Logistikafdelingen AUH.

For at se materialet skal du godkende brugen af cookies.

Klik her for at ændre dine cookie-indstillinger

 

Klik her for at downloade casen