Frederikshavn Gymnasium - overblik over energi- og ressourceforbrug

Bravida har hjulpet Frederikshavn Gymnasium med at få et detaljeret overblik over gymnasiets energi- og ressourceforbrug, så man kunne finde konkrete løsninger, der kan nedsætte forbruget. Samtidig har Bravida lavet en løsning, så eleverne på en visuel måde kan følge gymnasiets energi- og ressourceforbrug i en nybygget energiniché, hvor eleverne kan blive klogere på energi, grøn omstilling og vedvarende energi.

Opgaven

FrHavnGym1.jpg

Frederikshavn Gymnasium er Danmarks nordligste
gymnasium med lidt over 600 elever. Gymnasiet blev grundlagt i 1947, og det er sidenhen blevet ud- og ombygget ad flere omgange. Gymnasiet har stor fokus på den grønne omstilling og energibesparelser og ønskede derfor et detaljeret overblik over gymnasiets energi- og ressourceforbrug, så man kunne finde konkrete løsninger, der kan nedsætte forbruget. Samtidig ønskede man også at gøre dette på en visuel måde, så det kunne integreres i undervisningen af eleverne.

Løsningen

Bravida har udskiftet et ældre styresystem til et nyt Honeywell Arena NX og gennemført en ombygning af styretavlerne i en række af gymnasiets mest ressourceforbrugende områder, herunder serverrum, varmecentral, musikhus, gymnastiksale, sportshal, kantine og foyer. Derudover har Bravida etableret et nyt hovedcenter og CTS-løsning for betjening og overvågning af systemet. Endelig er der etableret en storskærmløsning til at visualisere et overblik over gymnasiets energi- og ressourceforbrug.

”Bravidas løsning giver os overblik over vores energi- og ressourceforbrug. Løsningen er blevet en integreret del af vores daglige drift. Vi bruger den til at overvåge energiforbruget i realtid, identificere unormale udsving og optimere vores indendørs klima. Desuden kan den hjælpe os med at planlægge vedligeholdelsesopgaver og forebygge fejl, hvilket sikrer, at vores skole driftes så effektivt som muligt. Dette håber vi kan resultere i besparelser på vores energiregning og reducere vores miljøpåvirkning. Udover de økonomiske besparelser, ser jeg også en forbedret bæredygtighedsprofil og en reduktion i vores CO2-aftryk. Desuden kommer vi til at øge bevidstheden omkring energiforbrug blandt vores medarbejdere og elever, hvilket kan bidrage til en mere bæredygtig kultur på skolen.” Michael H. Olesen, Teknisk serviceleder på Frederikshavn Gymnasium

Download casen her.