Bravida genvinder landsdækkende aftale med Q8: Fokus på teknisk drift og energiforbedringer

Bravida har genvundet en landsdækkende femårig aftale med energivirksomheden Q8. Aftalen omfatter teknisk service og support på tværs af alle Q8’s tankstationer i Danmark – med særligt fokus på at optimere energiforbruget og understøtte den grønne omstilling.

Som en del af aftalen skal Bravida stå for daglig driftssupport, lovpligtige eftersyn og overvågning af tekniske installationer på samtlige stationer. Samarbejdet bygger videre på et mangeårigt partnerskab, hvor Bravida har leveret stærke resultater og opbygget en tæt relation med Q8’s organisation.

“I Bravida er vi stolte af at genvinde aftalen med Q8. At vi bliver valgt igen, ser vi som et resultat af de stærke leverancer og den tillid, vi har opbygget gennem de sidste fem år. Vi ser frem til fortsat at sikre, at Q8’s tekniske installationer fungerer optimalt og effektivt – og dermed bidrage til at reducere deres energiforbrug betragteligt,” siger Torben Høyrup, salgsdirektør i Bravida Danmark.

Et tæt samarbejde med fokus på optimering

Bravida har udviklet et fast setup omkring aftalen, hvor et dedikeret team af kundeansvarlige og teknikere sikrer hurtig respons og tæt kontakt med Q8. Driften koordineres via Bravidas landskundecenter, som modtager opgaver fra stationerne og fordeler dem til lokale teknikere. Derudover er to faste teknikere tilknyttet den daglige drift på tværs af hele landet.

Hos Q8 lægger man vægt på det gode samarbejde og de energimæssige resultater, der er opnået i de forgangne år.

“Bravida har gennem flere år hjulpet os med vores grønne omstilling – blandt andet ved at nedsætte energiforbruget på tværs af vores tankstationer. Vi har udviklet et tæt samarbejde med deres konsulenter og teknikere, som kender os godt og løbende kommer med forslag til, hvordan vi kan optimere vores drift. Derfor har vi stor tillid til det fortsatte samarbejde,” siger Morten Uttrup, Manager Engineering DK i Q8.

Stærkt fundament for fremtidige energiforbedringer

Med fornyelsen af aftalen fortsætter Bravida og Q8 det fælles fokus på at optimere energiforbruget og sikre effektiv drift. Den tætte relation og lokale tilstedeværelse gør det muligt for Bravida at levere en stabil service, der understøtter Q8’s ambitioner om løbende energiforbedringer.

Skal vi også hjælpe dig med at optimere energiforbruget og sikre stabil drift af dine tekniske installationer?

Kontakt os i dag